Hele vejen fra ide til drift, i et tempo der følger med forretningen. Løsninger bygget på indsigt, målt løbende og justeret når tallene siger noget andet end forventet.

Hvad jeg tilbyder

Websites der præsterer

Hurtige, gennemtænkte sites hvor det basale bare er på plads. Så handler ændringer om at gribe muligheder, ikke om at indhente det forsømte.

Fra tung platform til letvægter

Når hver ændring skal igennem et helt system, bliver gode ideer aldrig afprøvet. Jeg bygger om, så systemet følger jeres tempo i stedet for at sætte det.

Analyse og løbende måling

Daglig indsigt i hvad brugere gør, hvor det går i stå og hvad der fejler. Så I ved hvad der virker, i stedet for at gætte.

AI der løser noget konkret

Søgning, personalisering, produktindsigt og automatiske flows. Kun hvor det giver noget igen, ikke fordi det er nyt.

Automatik bag kulisserne

Systemerne taler sammen, og rapporter, kampagneopsætning og rutineopgaver kører af sig selv.

Fast digital ressource

Drift, udvikling og sparring løbende. En der kender jeres forretning og kan holde sammen på teknik, design og markedsføring på tværs.

Hvad siger mine kunder

“Jeg har arbejdet sammen med Michael i 10 år, og uanset hvilken branche, hjemmesiden eller applikationen har skullet kommunikere, har Michaels produkt både front- og backendmæssigt været i topklasse. Især hæfter jeg mig ved, at Michael som regel leverer en debrief, der funktionalitets- og brugervenlighedsmæssigt trumfer de tanker, jeg selv har haft. Det er en god idé at få ham med i processen så tidligt som muligt.”

Jens Finnur Eliasson
Head of Digital, TBWA\Copenhagen

“Michael får det bedste ud af web-teknologiens fulde potentiale og dit digitale projekt.

Med sans for detalje, Yes we can attitude og stædigheden til at gøre det på den rigtige måde, bygger han skalerbare løsninger, hvor designoplevelsen altid er bedre end det han modtog. Han har et musikalsk og æstetisk DNA og kan derfor udfordre de kreative og hjælpe til, hvis designsystemet har mangler.”

Walid Bjørklund Orfaly
Innovatör, AkademikerPension

“Michael har udviklet alle vores meget forskellige sites og står også for den løbende vedligeholdelse. Med Michael i ryggen ved vi, at alt fungerer og bliver opdateret, og skulle der opstå udfordringer, er han altid på pletten og finder lynhurtigt løsninger.”

Camilla Bojsen-Møller
Communication Consultant, Lactalis Scandinavia

“Vi har haft fornøjelsen af at arbejde med Michael på et omfattende projekt vedrørende en komplet omlægning af vores digital infrastruktur, i forhold til hjemmeside, datahåndtering, abonnementssystemer, betalingssystemer, webshop m.v.

At arbejde med Michael er en sand fornøjelse, han er rolig, reel, lyttende og rådgivende, og samtidig er han villig til at udforske og presse grænserne for sin egen disciplin. Han hiver ikke bare en løsning han er bekendt med ned over hovedet på hans kunder, men er ihærdig om at udforske og sammensætte netop den løsning der passer den givne organisations behov. Jeg kan kun give ham mine varmeste anbefalinger.”

Jonas Gissel Mikkelsen
Director & Futurist, Cifs

Udvalgt arbejde

Om

Jeg har arbejdet digitalt siden 2012 med udvikling, design og brugeroplevelse, og bevæger mig i dag lige så meget i analyse og digital strategi som i selve koden. Den bredde er blevet min stærkeste side, fordi problemerne sjældent bor inde i én disciplin, men imellem dem.

Det meste af mit arbejde foregår på projekter med høj teknisk kompleksitet, hvor mange systemer, markeder og interessenter skal hænge sammen. Jeg har bygget og vedligeholdt større produktporteføljer i mange år, og det er i vedligeholdelsen man opdager hvad der blev bygget rigtigt fra start.

Jeg har leveret løsninger for blandt andre Totalkredit, Nykredit, Alka, Mercedes, BMW, Gammel Dansk, Harboe og Lactalis.

  • AlpineJs
  • AstroJS
  • Campaign Monitor
  • Chargebee
  • Claude API
  • Claude Code
  • Cloudflare
  • Contentful
  • Figma
  • Firebase
  • Framer
  • Google Analytics
  • Google Cloud Platform
  • MCP (Model Context Protocol)
  • NativeScript
  • Next
  • Nuxt
  • OpenAI API
  • React
  • Replit
  • Sanity CMS
  • Shopify
  • Storyblok
  • Stripe
  • SwiftUI
  • Typescript
  • Vercel AI SDK
  • Vue
  • Webflow
  • Wordpress
  • n8n

Kontakt